Galleri

Galleri

Udstilling 06

Bousøgaard udstillingen 2006 var en meget spændende udstilling, hvor kunst og kunsthåndværk supplerede hinanden på en kunstnerisk måde.

Læs mere om udstillingen og se billeder her.

Om galleriet

BOUSØGAARD (1764) er en firlænget, stråtækt gammel vestjysk slægtsgård. Siden 1970 er der om sommeren afholdt KUNSTudstillinger i den smuk ke gamle lade. Danmark´s mest anerkendte kunstnere har gennem årene haft udstilling her. Den er bygget af solidt strandings-tømmer med en dejlig højrems konstruktion. Der er hvide vægge og grus på gulvet. Størrelsen er med sine ca. 240 kvt.m. vestjyllands største galleri. Man kommer ind gennem porten, skal over den brolagte gårdsplads til laden, en god optakt.

Begyndelsen

Det startede i 1970 med en stor udstilling af J.F.Willumsen, som var lånt af museer og fra Victor Pedersens private samling. For at etablere os, valgte vi i de første 10 år kun at vise kvalitetskunstnere som Poul Christensen, Palle Nielsen, Henry Heerup, Tage Steentoft, Hanne og Erik Varming, Vera Myhre, Rasmus Nellemann, Bodil Kaalund, Ejgil Westergaard, Svend Åge Madsen, Nis Schmidt, Erik Poulsen, Gunnar Hossy, Per Ulrik og Jane Muus og mange flere.

Galleri

Besøg af Jane Muus i 1972

Jane Muus rejste i 1972 over for at se hvem og hvad vi var og blev så begejstret for miljøet, at hun anbefalede os til alle i kunstnersammenslutningen Kammeraterne. Det blev benyttet. Senere var det yngre folk som bl.a. Pia Schutzmann, Kaj Rugholm og Seppo Mattinen, Hanne Varming, Anne Marie Mejlholm, Bodil Brems, Torben Jetsmark, Inka Sigel, Monica Ritterband, Lisbeth Elenor, Susanne Aamund, Lars Calmar, Inger Weichselbaumer og Carin Faaborg der har gæstet BOUSØGAARD.

Fornyelse fra år 2000

Fra år 2000 valgte vi at forny os. Vi viste to yngre danske billedkunstnere fra Århus. Anne Marie Pedersen og Jette Gejl Kristensen. De to billedkunstnere er begge eksperimenterende i forhold til traditionen i deres udtryk og vi mener, at det var på tide, at også vi præsenterede disse tiltag indenfor den danske kunst for vores publikum. Der er i de sidste ti år sket meget på den danske kunstscene, og det kan vi ikke sidde overhørig her i det vestjyske.


Copyright ©  Bousøgaard - Webdesign JAS+